By continuing to browse this site, you agree to our use of cookies. Read our privacy policy

Vil du være med til at styrke samarbejdet i Nordatlanten?

  • Organization: Nordiska rådet och Nordiska ministerrådet
  • Location:
  • Grade: Mid level - Mid level
  • Occupational Groups:
    • Development Cooperation and Sustainable Development Goals
  • Closing Date: Closed

En stilling som rådgiver ved NORAs hovedsekretariat i Tórshavn er ledig til besættelse.

ARBEJDSOPGAVER

På NORAs hovedsekretariat bliver du en del af et lille, uhøjtideligt og engageret team. Der vil være gode muligheder for at beskæftige sig med alle arbejdsområder sekretariatet beskæftiger sig med, men som rådgiver vil du dog især komme til at arbejde med:

  • Vurdering af projektforslag, udarbejdelse af projektindstillinger og løbende monitorering af projekternes fremdrift.
  • Ledelse og gennemføring af projekter, som NORA er forvaltningsorgan for
  • Planlægning og gennemførelse af events.
  • Formidling af aktiviteter i NORA og bidrag til analyser, hjemmeside og præsentationer.
  • Forberedelse af og deltagelse i møder i NORA

KVALIFIKATIONER

Vi forventer:

  • At du har en akademisk uddannelse, fortrinsvis på masterniveau, inden for et fagområde, som er relevant for NORAs virksomhed.
  • At du har en vis relevant nordisk/international erfaring.
  • At du kan se de store linjer, men også har blik for detaljen; at du er idérig, men også driftssikker.
  • At du er god til at netværke og etablere kontakter.
  • At du har sans for og er god til formidling, inkluderet sociale medier.
  • At du mestrer skandinavisk og engelsk i skrift og tale.
  • At du er indstillet på jævnlige rejser i og uden for regionen.

Løn og ansættelsesforhold med udgangspunkt i overenskomst mellem pågældende færøske fagforening og Færøernes finansministerium.

Tiltrædelse 1. juni eller efter aftale.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til direktør Ásmundur Guðjonsson på telefon (+298) 21 48 44 eller asmundur@nora.fo.

Ansøgningen skal sendes elektronisk til nora@nora.fo og være hovedsekretariatet i hænde senest fredag den 12. mars 2019. Ansøgningen skal udarbejdes på skandinavisk og stiles til Nordisk Atlantsamarbejde, att. Ásmundur Guðjonsson.

 

HVAD ER NORA?

NORA er et nordatlantisk samarbejdsorgan under Nordisk Ministerråd. NORA har først og fremmest til formål at styrke samarbejdet i NORA-regionen (Grønland, Island, Færøerne og Kystnorge).

Det sker bl.a. gennem støtte til transnationale samarbejdsprojekter, gennemførelse af en række projekter, afholdelse af events og andre aktiviteter, som kan medvirke til udviklingen af den nordatlantiske region.

NORA efterstræber en bred nordatlantisk repræsentation blandt sine ansatte.

Interesserede opfordres desuden til at lære os nærmere at kende på hjemmesiden www.nora.fo

Nordisk Atlantsamarbejde, NORA · Bryggjubakki 12 · Postboks 259 · FO-110 Tórshavn · E-mail: nora@nora.fo

This vacancy is now closed.
However, we have found similar vacancies for you: